mar
25

#Hashtag #Guide

dato marts 25th 2014 emne Online marketing & Sociale medier & Tips med 0 kommentarer

Hashtag guide

Siden 2005, hvor “Hashtagget” først blev taget i brug på Twitter, har fænomenet hastigt spredt sig videre til de fleste større sociale medie netværk såsom Facebook, Instagram, Google, Tumblr og Youtube. Userfriendly.dk har taget et kig på, hvordan dit brand får mest muligt ud af at bruge Hashtag’s på de sociale medier og hvilke faldgruber man bør undgå.

#HvadKanHashtagsBrugesTil
Et Hashtag kan tjene mange formål og det er vigtigt, at man forstår dets formål. Et hashtag kan anvendes til at forbedre søgbarheden på dit brand, opsnappe trends, skabe interaktion og samtaler omkring dit brand og så kan det også bruges til at skabe humor omkring et indlæg.

#Søgbarheden
Hashtag’s kan som sagt forbedre dit brands søgbarhed. De sociale netværk er spækket med alle mulige informationer og mange brugere anvender hashtag’s som et slags filter, så de kun behøver at bladre igennem de kategorier, indhold og emner de har interesse for. Dette betyder, at dit brand ved brug af et Hashtag, kan blive en vigtig bidragyder til en del af en større samtale omkring et specifikt emne og i bedste fald endda også have indflydelse på, hvordan hele samtalen udarter sig. Denne form for kategorisering giver helt nye muligheder og er samtidig en fantastisk mulighed for at give dine indlæg mere eksponering.

#Samtalestarter
Ved selv at finde på et Hashtag og associere det med et produkt, en kampagne eller en anden begivenhed, giver du både brugerne og dig selv mulighed for, at skabe en samtale omkring dit brand. I 2012 lancerede Domino’s Pizza i England en succesfuld Twitter-kampagne, hvor prisen på en bestemt pizza blev nedsat med en pence, for hver gang en bruger tweetede #LetsDoLunch. Kampagnen varede kun i en dag og resulterede i en halvering af prisen fra £15,99 til £7,74 og hele 85.000 brugere deltog i kampagnen. Det kan godt ske at dette stunt kostede kæden lidt omsætning dagen derpå, men hvis man måler den interesse og “hype” der blev skabt omkring kæden, var det en virkelig god, billig og effektiv måde at markedsføre sig på.

#LOL
Hashtag’s kan også bruges som et humoristisk værktøj f.eks. ligesom punchlinen i en joke. Et brand som virkelig har formået at arbejde med Hashtag’s på en humoristisk måde er den Amerikanske virksomhed Charmin. Charmin producerer toiletpapir og de opfandt deres eget hashtag #TweetFromTheSeat for at se, hvor mange folk egentlig brugte de sociale medier, mens de sad på toilettet. Hashtag’et eksploderede nærmest på de sociale medier og blev en kæmpe viral sensation og Charmin fik en masse god og gratis PR ud af noget så simpelt, som et hashtag. Det er online marketing, når det er bedst!

#For #Mange #Hashtags #Gør #Mere #Skade #End #Gavn
Vær forsigtig med hvor mange Hashtag’s du bruger i et indlæg. Nyere undersøgelser konkluderer alle det samme; de indlæg som kun bruger et til to Hashtag’s er også dem, der opnår højest interaktion på de sociale medier. Mange brands (og private for den sags skyld) overdriver brugen af Hashtag’s og tror måske, at søgbarheden på ens indlæg bliver bedre af det, men faktisk virker det modsat og det får brugerne til at miste interessen for ens brand. Derfor er det ekstremt vigtigt, at holde dine Tweets, indlæg, Instagrams osv. på en “#Hashtag-slankekur” og aldrig overdrive brugen af #Hashtag’s.

Ligger du inde med yderligere råd og tips, eller har du nogle kommentarer til ovenstående, så deltag endelig i debatten nedenfor.

https://www.facebook.com/ottob13

Vi kunne godt os at høre din mening