mar
09

Google Adwords begynder tips

dato marts 9th 2014 emne Google Adwords & Markedsføring & Online marketing & SEM & Tips med 0 kommentarer

Google Adwords

Administrering af store Google Adwords kampagner kan være en ganske tidskrævende opgave. Kampagnerne kan bestå af tusindvis af søgeord, man skal forfatte gode og fangende annonce-tekster og løbende optimere dem. Jeg har lavet en lille begynder guide med nogle helt basale Google Adwords tips. Listen kan bruges som en huskeliste, til dine nye kampagner, eller som en tjekliste for dine eksisterende kampagner.

1. Hav altid søgeforespørgslen/søgeordet med i titlen på din Google Adwords annonce. Dette vil øge CTR.

2. Husk altid en “Call to action” i din annonce f.eks. Køb nu, Få et tilbud, Shop Online og Bestil nu.

3. Brug store bogstaver i din annonce – et ord skrevet med store bogstaver fanger bedre opmærksomheden på en bruger (hold dig indenfor Googles retningslinjer).

4. Udnyt den annoncerede webadresse til at fremhæve søgeordet igen f.eks. hvis søgeordet er udsalg, så kan den annoncerede webadresse se sådan ud: www.ditdomæne.dk/Udsalg

5. Du skal ikke sende brugerne videre til din forside, men til destinationssiden (landingpagen) for det pågældende søgeord. Husk at gøre det så nemt for brugerne som overhovedet muligt. Hvis de søger efter skjorter, så skal annoncen sende dem videre til skjorte-siden på din webshop (evt. en side du har designet til formålet eller til skjorte-kategori siden). Dette vil forbedre både kvalitetsresultatet samt konverteringsraten.

6. Lav altid flere annoncer pr. kampagne, test dem løbende og erstat dem med den laveste klikrate (CTR) med nye (løbende optimering). Når det er sagt, kan en annonce med lav CTR konvertere bedre end en annonce med en høj CTR. Det hele afhænger af, hvad formålet med kampagnen er.

7. Sørg for at din konverteringssporing (tracking) er på plads. Så kan du nemt skabe et overblik over dine kampagners succes og du kan nemt beregne ROI (investeringsafkast).

8. Google vil automatisk give dig forslag til nye søgeord, når din kampagne har kørt i et stykke tid – Udnyt det! Denne service tilbyder Google selvfølgelig også fordi, at Google tjener penge på dine søgeord og gerne vil have at du bruger flere søgeord (penge), men nogle gange dukker der forslag op til nye søgeord, som du selv ikke lige havde tænkt på.

9. Kør A/B Split tests på de forskellige destinationssider (landingpages). Brug Website Optimizer til dette, og anvend de registrerede data til at oprette nye sider baseret på de bedste performances.

10. Brug fejlstavede søgeord. Folk staver forkert hele tiden. Disse stavefejl kan koste dig få penge i forhold til det faktiske ord.

11. Ekskluder søgeord. Spild ikke dine penge på Adwords-klik, der ikke er målrettet til dine søgeord, eller er irrelevante for din destinationsside. Brug ekskluderede søgeord til at filtrere søgninger væk, som har en høj afvisningsprocent.

12. Beregn hvor meget hvert klik koster dig i forhold til det overskud et salg har givet, når alt er betalt (CPA) og juster løbende dit budget.

Opsamling:
Mange af ovenstående tips er grundlæggende for enhver PPC kampagne. Husk på at dit mål er at skabe kampagner og destinationssider som konverterer godt. Strukturer altid dine kampagner, overvåg dem, eksperimenter med søgeord og udnyt de værktøjer Google stiller til rådighed for dig. Til sidst, sørg altid for at “tracke” dine kampagner, så du kan måle din succes og værdien af denne.

https://www.facebook.com/ottob13

Vi kunne godt os at høre din mening